Universe Science Park søger en engageret og serviceminded koordinator til at varetage koordinering af rengøring i parken. Det bliver din opgave at sikre kvalitet i den daglige rengøringsfunktion, samt sikre at kvaliteten af rengøringsniveauet lever op til gæsteforventningerne, og samtidig være omkostningsbevidst.
Med reference til Facility lederen skal du sikre opgavens udførelse, herunder vagtplaner, opfølgning på daglig rengøring, budgetansvarlig, varebestilling, udvikling af området samt oplære, motivere og støtte sæsonmedarbejdere i deres rengøringsfunktioner. Du skal også selv indgå i parkens vagtplan for renhold, og selv kunne udføre rengøringsopgaver i og uden for parkens åbningssæson. Du skal også sammen med din faste rengøringsmedarbejder stå for den årlige hovedrengøring af hele parken. Der vil også være rengøringsopgaver i højden.
Du vil indgå i Facility teamet som består af Facility lederen samt 3 anlægsgartnere, 1 gartnerelev, 1 parkmedhjælper, 5 vedligeholdelsesteknikere, 1 rengøringsmedarbejder samt dig som rengøringskoordinator.
For at trives og få succes i stillingen er det vigtigt, at du kan se dig selv i et afvekslende arbejdsmiljø med travlhed og forskelligartede opgaver. Du skal kunne håndtere pressede situationer, og du skal være i stand til at gå forrest og vise vejen ved selv at kunne tage fat. Du skal være det gode eksempel og bevare fokus og overblik. God og præcis kommunikation er derfor en stor del af din hverdag.
Desuden er det afgørende, at du er serviceminded og klar til at sætte gæsten i centrum og indstillet på at arbejde hverdage, weekender og helligdage samt enkelte aftener i løbet af sæsonen. Du skal være indstillet på at arbejde hver anden weekend.
Universe Science Park er en naturvidenskabelig oplevelsespark i Nordborg på Als, hvor børn og voksne leger sig til mere interesse for videnskab og teknologi. Fonden Universe Science Park er en non-profit selvejende fond, med det formål at begejstre børn og unge for naturvidenskab, teknologi og iværksætteri. Oplevelsesparken er fyldt med oplevelser der fascinerer, involverer og underholder indenfor temaerne: Science, Technology, Engineering og Math (STEM). Oplevelsesparken har årligt over 144.000 gæster, hvor af de ca. 10 procent er skolebesøg.
Universe Science Park er i vækst og ønsker over de kommende år at udvikle sig i takt med etablering af Nordals Ferieresort som nabo til Universe Science Park.
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte Facility leder Thomas Matzen, tlf. 88 81 95 48.
Samtaler afvikles løbende så send din ansøgning allerede i dag. Tiltrædelse hurtigst muligt.