Leder af have, landskab og anlæg søges til Universe Science Park

Universe Science Park søger en faglig stærk og kreativ leder af vores grønne områder, som vil være med til at pleje og videreudvikle vores flotte haveanlæg. Er det dig?

Universe Science Park er en fond med et almennyttigt formål om at begejstre børn og unge for naturvidenskab, teknologi og iværksætteri, så flere børn og unge får lyst til at beskæftige sig med disse områder uddannelsesmæssigt og professionelt. Som leder af gartnerafdelingen får du ansvaret for at sikre Universes haver, parkanlæg og omkringliggende arealer fremstår så de betager vores gæster, og sætter rammen omkring parkens mange attraktioner og oplevelser.

Startskuddet til en spændende vækstrejse med store muligheder og ambitioner er affyret. En rejse med store ambitioner om markant at øge antallet af besøgende, hvor vi forventer at gæstetallet allerede i år stiger med 10.000 og yderligere 50.000 gæster i 2025. Universes grønne områder skal være klar til at imødekomme de mange ekstra gæster, og de øvrige udviklingsmuligheder der står for døren. Her vil lederen af gartnerafdelingen gå forrest for at sikre at vores gæster og interessenter vil kunne nyde såvel prydhaver, spektakulære botaniske elementer, parkanlæg og afslappende områder i en park i forandring og vækst. 

Universe er Green Attraction certificeret og har en ambition om co2 neutralitet, så arbejdet planlægges og udføres kemifrit, og med fokus på biodiversitet og natur, ligesom øget elektrificering af maskinparken skal implementeres.

Som leder af gartnerafdelingen vil du få ansvaret for at lede og udvikle Universes gartnerteam, samt sikre lønsomhed gennem taktisk og operationel ledelse. Gartnerteamet består foruden dig af 3 anlægsgartnere, 1 parkmedarbejder og 1 gartnerelev. Du får reference direkte til driftschefen, og du vil blive en central del af driftsledergruppen, og indgå i det daglige vagtberedskab.

Din profil

  • Du er som ledertype synlig, og evner at motivere, organisere, udvikle og samarbejde
  • Du har solid faglig baggrund inden for gartneri og større haveanlæg, hvor du har opnået praktisk viden om planter, jordbund, pleje og vedligeholdelse
  • Du har en dyb kærlighed til skønheden i blomsterbede, stier og landskaber, og kan skabe harmoni og æstetik i parken
  • Det falder dig naturligt at kombinere forskellige planter, farver og teksturer for at skabe visuelle oplevelser

Dine kompetencer 

  • Du har en formel uddannelse inden for gartneri, landskabs arkitektur eller beslægtede områder
  • Du har en særlig interesse for, hvordan parkanlæg interagerer med biodiversitet
  • Du kan udarbejde og forvalte budgetter og planer med flerårige sigte
  • Du har stærke kommunikative evner, som bringes i spil både overfor kollegaer, medarbejdere og interessenter
  • Du er kreativ og ambitiøs på egne og organisationens vegne, og arbejder med omhu og opmærksomhed på detaljer
  • Det er en fordel hvis du har erfaring fra større ejendomme eller facility lignende arbejde
  • Du er tryg i almindelig brug af Microsoft Office-pakken og andre centrale IT-systemer

Vi tilbyder dig

  • Et afvekslende og udfordrende job i en unik oplevelsespark, som har stærke ambitioner om at gøre en forskel
  • En livlig og humørfyldt arbejdsplads, hvor hver dag byder på faglige og personlige udfordringer og masser af oplevelser
  • Et job hvor du får muligheden for at præge udviklingen og sætte dine faglige og personlige kompetencer i spil
  • Løn efter kvalifikationer 
  • Pensionsordning (10% firmabetalt, 2% egenbetaling) 
  • Sundhedsforsikring (PFA) 

Medarbejderfordele

  • Fri telefon og fri bredbånd
  • Eget sæsonkort til dig og din familie
  • Medarbejderrabatter i parken
  • Gratis adgang til attraktioner i Danmark 
  • Og meget mere…

Hvem er vi

Universe Science Park er en naturvidenskabelig oplevelsespark i Nordborg på Als, hvor børn og voksne leger sig til mere interesse for videnskab og teknologi. Fonden Universe Science Park er en non-profit selvejende fond, med det formål at begejstre børn og unge for naturvidenskab, teknologi og iværksætteri. Oplevelsesparken er fyldt med oplevelser der fascinerer, involverer og underholder indenfor temaerne: Science, Technology, Engineering og Math (STEM). Oplevelsesparken har årligt over 144.000 gæster, hvor af de ca. 10 procent er skolebesøg.

I Universe ønsker vi at fremme et diverst og inklusivt arbejdsmiljø, hvor vi har brug for mange forskellige ideer, synspunkter og styrker. Overvejer du at søge stillingen, men ikke føler du kan sætte flueben ved alle punkter i opslaget? Så vil vi alligevel opfordre dig til at søge jobbet uanset køn, baggrund, nationalitet og alder. Vi er nysgerrige på, hvordan du med din erfaring og din profil kan bidrage til stillingen og til Universe. 

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning og CV allerede i dag ved at trykke på knappen ”Ansøg”. Tiltrædelse hurtigst muligt. 

Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte driftschef Jonas Juhl Luttermann, tlf. 8881 9545.

Ansættelsessamtaler gennemføres løbende. 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven


Om Universe
Her kan du tumle fra det ene eksperiment og sjove naturfænomen til et andet. Du kan bygge vandraketter, gå på opdagelse i en virtuel verden, køre tohjulede Segways og løfte en bil. Du kan også opleve fortællingen om hvordan en af Danmarks største industrivirksomheder er blevet til. Her på siden er der masser af information om Universe og de mange oplevelser, aktiviteter og begivenheder. Universe – stedet hvor sjov er en videnskab. Oplevelsesparken tiltrækker hvert år tusindvis af børnefamilier og skoleelever. Vi leverer hver dag i åbningssæsonen en oplevelse på højt niveau ved at kombinere sjov og læring og vi pirrer på den måde gæsternes nysgerrighed. Vores vision er at skabe mere begejstring for naturvidenskab, teknologi og iværksætteri.

Nyt navn og ny logo i 2013. I 2013 skiftede parken navn fra Danfoss Universe til Universe og blev lavet om til en selvejende fond med et almennyttigt formål.
Søg stilling: Ansøg

Frist:
Job type: Fast stilling
Arbejdstid: Fuldtid
Kontaktperson:
Jonas Juhl Luttermann +45 88 81 95 45
Arbejdssted:
Universe Mads Patent Vej 1 Nordborg 6430
Universe
Mads Patent Vej 1, 6430 Nordborg
Telefon: +45 88 81 95 00
Fonden Universe Science Park CVR: 35141375