Tekniker til Facility-teamet i Universe Science Park

Er du teknisk stærk, nysgerrig og trives med alsidige opgaver? Vil du være med til at sikre, at vores gæster får sikre og mindeværdige oplevelser i en af Danmarks mest unikke oplevelsesparker, hvor teknologi og naturvidenskab mødes i en fascinerende blanding af leg og læring? Så er det måske dig, vi leder efter!

Universe Science Park søger en engageret tekniker til vores Facility-team, som står for drift og vedligehold af parkens attraktioner og tekniske installationer.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Servicering, vedligehold og sikkerhedstjek af attraktioner og tekniske systemer
  • Fejlfinding og reparation inden for mekanik, elektronik, hydraulik, pneumatik, PLC-styring og IT
  • Daglig klargøring og nedlukning af parken af parkens attraktioner
  • Deltagelse i projekter ved implementering af nye attraktioner og tekniske løsninger
  • Sørge for at der er høj oppetid på vores attraktioner, udstyr og bygninger, og at de er systematisk vedligeholdt efter alle gældende regler.

Du bliver en del af et dedikeret team, hvor samarbejde, faglighed og godt humør går hånd i hånd.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en teknisk uddannelse inden for automatik, el, metal eller lignende
  • Har praktisk erfaring med drift og vedligehold af tekniske installationer
  • Er nysgerrig og har lyst til at lære nyt – også på tværs af fagområder
  • Har flair for IT og digitale systemer
  • Kommunikerer godt på dansk og engelsk – tysk er et plus
  • Har erfaring med sikkerhed og maskindirektiver (ikke et krav, men en fordel)
  • Erfaring fra gæsteservice- eller oplevelsesindustrien vil være et plus
  • Du deler vores passion for værtskab, fællesskab og købmandskab – og ser teknisk drift som en vigtig del af gæsteoplevelsen

Som person er du:

  • Selvstændig, struktureret og har øje for detaljen
  • Serviceminded og sætter gæsten i centrum
  • En teamplayer, der trives med samarbejde og fleksibilitet
  • God til at bevare overblikket – også når det går stærkt

Vi tilbyder dig:

  • Et spændende og afvekslende job i en park med stærke ambitioner og masser af udviklingsmuligheder
  • En arbejdsplads med højt humør, faglig stolthed og et stærkt fællesskab
  • Fast fuldtidsstilling med varierende arbejdstider – inkl. vagtordning i weekender og helligdage i sæsonen
  • Gode ansættelsesvilkår og attraktive personalegoder

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning og CV allerede i dag ved at trykke på knappen ”Ansøg”. 

Vi afvikler 1. samtale i uge 47 og 2. samtale i uge 48. Samtalerne afvikles ved fysisk fremmøde i Universe. 

Vi håber i øvrigt, at du bor i lokalområdet eller ønsker at flytte tættere på Als.

Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte Poul Pedersen på telefonnummer 8881 9548. 

Ansøgningsfrist: 6. november 2025. 

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven


Om Universe
Her kan du tumle fra det ene eksperiment og sjove naturfænomen til et andet. Du kan bygge vandraketter, gå på opdagelse i en virtuel verden, køre tohjulede Segways og løfte en bil. Du kan også opleve fortællingen om hvordan en af Danmarks største industrivirksomheder er blevet til. Her på siden er der masser af information om Universe og de mange oplevelser, aktiviteter og begivenheder. Universe – stedet hvor sjov er en videnskab. Oplevelsesparken tiltrækker hvert år tusindvis af børnefamilier og skoleelever. Vi leverer hver dag i åbningssæsonen en oplevelse på højt niveau ved at kombinere sjov og læring og vi pirrer på den måde gæsternes nysgerrighed. Vores vision er at skabe mere begejstring for naturvidenskab, teknologi og iværksætteri.

Nyt navn og ny logo i 2013. I 2013 skiftede parken navn fra Danfoss Universe til Universe og blev lavet om til en selvejende fond med et almennyttigt formål.
Søg stilling: Ansøg

Frist:
Job type: Fast stilling
Arbejdstid: Fuldtid
Kontaktperson:
Poul Pedersen 88819548
Arbejdssted:
Universe Mads Patent Vej 1 Nordborg 6430
Universe
Mads Patent Vej 1, 6430 Nordborg
Telefon: +45 88 81 95 00
Fonden Universe Science Park CVR: 35141375